|
|
|
|
|
|
|
|
|
 Følgende artikel var i Min ven Katten årgang 3 * Nr. 2 * 2004   Ofte er det tilfældighederne der spiller ind - og således var det også for Kim og Diana, da de startede med deres opdræt - et opdræt kaldes også et katteri. 
Det hele tog sin begyndelse for et par år siden, de havde en almindelig huskat, Bast, samt en perser. Den gamle perserkat døde (14 år) og dermed startede ”jagten” på en selskabskat til Bast. Diana og Kim tog rundt på de forskellige udstillinger og Diana var en flittig indsamler af visitkort. Det var ikke nogen bestemt race de kiggede efter, og det var ikke et krav, at det skulle være en racekat. De var dog begge to glade for store katte, og valget faldt derfor på Maine Coon katte, der - rent fysisk - er den største racekat. Efterhånden som de lærte Maine Coon kattenes sind og temperament bedre at kende, er de faldet for deres væremåde - ”De overtager lige hvad de har lyst til”.Det er dog ikke kun kattene der har plads i deres hjerter, de har også en schæferhund, der dog er så god af sig, at den aldrig rigtig lærte brugs hunde træning. I de kommende år, blev det efterhånden kattene der indtog deres hjem, og kattenes selvstændighed tiltalte dem begge to meget. For Kim var kattene ”kælekatte”, men Diana ville gerne lige prøve at have ”et enkelt kuld” - og dermed var grunden lagt for deres katteri. 
Det er en helt speciel oplevelse at besøge dem, man træder ind ad døren og længere når man ikke - det næste stykke tid, foregik på gulvet, hvor vi snakkede med katte og killinger. De havde p.t. 3 killinger, så der var rigtig gang i alverdens legetøj, kradsetræer og huler. Overalt lå eller sad der katte, en lang hale her og et stort hoved der, men det var ikke det hele. Idet Kim og Diana nøjagtig skal vide, hvem der er far til hvilke killinger, så skal de fertile (kønsmodne) hankatte holdes for sig, så huset var delt ind i flere områder. Odin - en kæmpestor flot hankat, havde sit helt eget værelse - og han var virkelig en oplevelse, en meget statelig hankat, der elsker at få et par døde kyllinger i ny og næ. De blev gnasket med stor velbehag, og det knasede rigtig meget, da hovedet skulle spises - men det var ikke nødvendigt, at spørge Odin om de nu også smagte godt….I 2001 fik de så deres stamnavn, DK Tornbjerg og samme år fik de det første kuld Maine Coon killinger. De er nu flittige udstillere på Jyrak´s (Jysk Racekatte Klub) udstillinger og tager gerne rundt i Danmark for at deltage - men det er ikke kun på de store udstillinger de er med, de tager også med på den hyggelige hobbyudstilling i Kolding, hvor Kim er meget aktiv og hjælper til med opstilling, udsmykning og tilrettelæggelse af hobbyudstillingen. 
Foruden 8 voksne katte og 3 killinger, har de også 2 heste, 1 føl, 1 æsel og 2 hunde. En del af deres have, 220 m2, er indhegnet til kattene og står hen som naturgrund, og der kan kattene rigtig få lov til at boltre sig i det lange græs. Indenfor i stuehuset kan der godt være lidt trængsel om de bedste pladser i kradsekuben - et kubeformet kradsetræ, med ”kighuller” og dejlig bløde sovepladser. Den øverste plads på kuben er meget populær - 2 voksne katte og 1 killing (eller flere) er der sagtens plads til - og man kan godt få et lille problem med at finde ud af, hvad der hører til hvilken kat. Kattene færdes overalt i huset og sover også sammen med Kim og Diana, og deres seng deles efter devisen: ”Der er altid plads til én mere med pels og poter”. Maine Coon katte er store, slanke katte med lang pels, store ører og lange haler. Er man ikke øvet i at skelne mellem racekatte, så kan de forveksles med Norske skovkatte og som almindelig katteven kan det være svært at kende forskel på de 2 racer.
Alle kattene hos Diana og Kim er rolige og velafbalancerede, der er ingen hvæsen eller sprutten og ikke nogen magtkampe imellem kattene. Det er et meget vigtigt og afgørende for dem i deres opdræt, at alle katte er socialiserede, dvs. at kattene er vant til at blive håndteret, snakket, kælet og leget med - og det er man ikke i tvivl om. Når døren går op, er der ikke en eneste kat, der springer op og gemmer sig under sofaen - tværtimod - de kunne lige ”strække” sig til, at løfte hovedet og kigge dovent på den besøgende, der forstyrrede deres eftermiddagslur. Det var imponerende, at der gik så mange katte sammen, og hvor stemningen bedst kan beskrives med ordene: Fred, ro og hygge. Killingerne var selvfølgelig nysgerrige, så af og til var der en uldtot i nærheden, der lige skulle kæle eller lege lidt. Tornbjerg opdræt har solgt alle deres killinger og de har stadig kontakt med næsten alle, der har fået katte fra deres opdræt. Det er dog ikke kun killingerne der får nye hjem, også til de voksne katte finder de gode hjem til, hvad enten en kat er 2, 5 eller 8 år, så har den stadig mange gode år tilbage - så efterhånden har næsten alle i familien, samt venner - Maine Coon katte…….I deres katteflok indgår der også 2 briter, som de har flasket op da moderen døde ved fødslen. På trods af, at det ikke var deres egen kat, påtog Kim og Diana sig opgaven med af flaske killingerne op. Det er et kæmpearbejde, hvor den første tid, går med at give de små mad hveranden time, men skønt er det jo så, når det lykkedes. De 2 briter går sammen med alle de andre og det kunne endnu engang undre, at alle kattene var så rolige - så selvom der var så mange katte i huset, så følte man ikke, at pladsen var for trang - stemningen udtrykte mere… - at her er der altid plads til én mere. Hanne Jørgensen, Min ven Katten. 
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|